Asymmetri

Asymmetri hos hest og rytter

Få styr på kroppens grundbalance

Har du eller din hest en skævhed?


Et stigende antal ryttere, vi kommer hos, har problemer med kroppens grundbalance eller oplever at sidde skævt på hesten. Da ridning er en udpræget symmetri- og balancesport, vil selv små asymmetrier påvirke helheden. Sadlens puder rides skæve og de forskubber sig fra centerlinien man får følelsen af "at falde ud til den ene side". Hesten bliver eller er i forvejen asymmetrisk i skulderpartiet og har sat eller sætter uhensigtsmæssigt kompensationsmuskler, hvilket forstærker hele oplevelsen fra sædet. Når hesten har en asymmetri i ryg - eller skuldermuskulaturen, vil det forværre balanceproblemet fra sædet - det kan også påvirke hestens gang (nogle heste stiver sig mere på den ene volte eller "slår fra" når den skal arbejdes ned i den side, som der bliver kompenseret for).

Hvad kan du gøre

Er du i tvivl om hvorvidt du som rytter har en skævhed, tilbyder sadelmageren.dk en "balancetest"

Læs mere om selve balancetesten her


Ved forstærket mistanke om skævhed hos rytteren, anbefaler vi at gå til en læge/fysioterapeut for yderligere udredning. Her kan man få hjælp til at udarbejde en handlingsplan/træningsprogram med formålet at genskabe symmetri i kroppen.


En asymmetri hos hesten, skal kigges på af en dyrlæge, massør, KST-uddannet, kiropraktor eller anden behandler, som arbejder med hestens bevægeapparat.


Som udgangspunkt stopper vi ikke sadlen asymmetrisk, idet vi risikerer at fastholde hesten i det dårlige mønster. Sadelmagerens rolle er at få sadlen til at være lige og symmetrisk, og vi vil løbende have en dialog om, hvordan vi gradvist kan hjælpe jer videre til en bedre symmetri.