Her følger i kort form nogle af de mest almindeligt forekommende problemer, samt deres afhjælpning.
Det er ment som generelt orienteringsstof for den interesserede rytter. Kun ved at besigtige og undersøge de aktuelle forhold med sadel og hest, kan den professionelle sadelmager give dig et mere konkret og dækkende svar.
Sadlen er for lang, bærer ud over sidste ribben = sadlen skal udskiftes til en kortere.
Sadlen er i sin helhed for bred eller smal til hesten = sadlen skal udskiftes til en mere passende model.
Bomvidden er for bred eller smal = justeres hvis muligt, eller udskiftning af sadel.
Sadlen ruller eller vipper på hestens ryg = sadlen skal stoppes/omstoppes.
Sadlen bærer ikke på midten, men kun for og bag = sadlen skal stoppes/omstoppes.
Sadlen er ujævnt eller forkert omstoppet til hesten = sadlen skal stoppes/omstoppes.
Sadlen er fejlbalanceret = sadlen skal stoppes/omstoppes.
Sadlens bom er knækket = bommen skal udskiftes eller repareres, hvis det kan betale sig.
Sadlen glider frem= sadlens type, mål og stopning skal passe til hesten. Dette bringes i orden, hvis den ikke gør. Hvis hesten er for umarkeret i sadellejet og for tyk, skal der sættes ind evt. med eksperthjælp omkring træning, fodring, foldadgang og boksstrøelse. Hesten skal tabe sig og arbejde mere eller bedre. I en overgangsfase kan man evt. bruge antiglideunderlag, eller i værste fald en halerem.
Sadlen glider til side = stigremme kontrolleres for uensartethed. Hvis dette er tilfælde, skiftes eller udlignes de. Sadlen type og stopning kontrolleres. Hvis uensartethed eller uforligelighed bringes dette i orden. Hesten kontrolleres for asymmetrisk muskulatur i skuldre og ryg. Hvis dette er tilfældet skal dyrlæge og evt. andre fagfolk involveres. Problemets rod skal findes, og en handlingsplan for genoptræning udarbejdes. Sadlen skal fortsat være stoppet symmetrisk, men i en optræningsfase må rytteren selv ligge eks. bandageunderlag eller lign. ind mellem underlag og sadel. Dette skal dog formindskes i takt med at muskulaturen udvider sig. Hvis problemet er rytteren, skal der fokuseres på rytterens opstilling med hyppige rettelser fra underviseren. Hvis det er af anatomisk art, skal rytteren opsøge egen læge for udmåling af evt. egen skævhed i kroppen og evt. henvises til en kiropraktor, ortopæd eller lign. Bemærk: Ryttere med egne skævheder bør få kontrolleret og evt. tilrettet deres sadler hyppigere end øvrige. Evt. hvert halve år.
Der er altid nogle faresignaler, som fortæller dig, at der er noget galt. Det er vigtigt, at du prøver at sætte dig ind i dem, og kan genkende dem. Du skal lære at "læse" hesten og dens adfærd. Det er f.eks. ikke normal adfærd, at hesten prøver at "flygte" fra sadlen. Dette bør fortælle dig, at der er noget galt, og at du skal have en kvalificeret sadelmager på banen.
Nogle af de typiske faresignaler ved sadelproblemer kunne være:
Hesten:
Hesten reagerer modvilligt under opsadling. Hesten ved, at nu kommer det til at "gøre ondt" og reagerer i sagens natur med modvilje.
Hesten virker ikke fri og glad i ridningen. Hesten har problemer og evt. smerter og har derfor ikke den normale arbejdsglæde.
Hesten lægger ikke ryggen til. Hesten ved, at det gør ondt at lægge ryggen til, og undviger og aflaster derfor ved ikke at bruge ryggen.
Hesten virker låst og lidt stikkende i gangen. Hesten har ikke mulighed for at udfolde de fulde bevægelser, og går derfor småt for at undgå smerte.
Hesten er øm et eller flere steder i sadellejet. Gentagne smertepåvirkninger sætter sig til permanent ømhed, trykninger og infiltrationer.
Tydelige mærker i sadellejet, som indikerer at noget er galt: Sår, hårløshed mv. Sadlen passer ikke, og bevæger sig, "gnider" under ridningen. Bemærk dog: Mange heste får hårløse pletter specielt bagtil i vinterperioden. Hårene svækkes og gnides ofte af, når de er klippet. Hvis sadlen ligger fast og i god balance, underlaget ikke er for småt, pletterne er symmetriske og ikke er ømme, er det normalt ikke noget problem. Prøv evt. et andet underlag.
Sadlen:
Sadlen er for lang. Se "Korrekt pålægning" under "Værd at vide" her.
Sadlen ligger ikke i balance. Rytteren sidder ikke midt i sædet "i balance", men sidder enten for hårdt bagtil (her er der ofte også problemer med at fastholde underschenklerne) eller "falder ud" af sadlen, altså for langt fremme.
Sadlen ligger ikke roligt på hesten. Sadlen vipper, bumper, ruller, glider rundt på hesten.
Sadlen glider til en side. Rytteren skal hele tiden "træde ned" i stigbøjlen til én side for at opleve at sadlen ligger lige.
Copyright @ All Rights Reserved
