Reparation og omstopning af sadler

Reparation af sadler


På værkstedet foretager vi almindelige reparationer af sadler, hovedtøj, gjorde, seletøj m.v. - f.eks.:

Udskiftninger af gjordstropper

Reparation af bristede syninger

Ændring af knæpuder

Osv.


Når det drejer sig om reparation og tilpasning af ting, som ikke er relateret til sadlens tilpasning til hesten, så kan du bare komme på værkstedet og indlevere dine ting.



Omstopning af sadler


En sadelstopning er en individuel tilpasning af sadlen til hesten. Vi stopper normalt kun sadler om efter selv at have set hesten.


Det er vigtigt at vide, at hesten er i konstant udvikling. Hesten kan ændre form efter alder, årstid, træningens intensitet, fodring, sygdom, flytning, sadelskift m.v. Disse forandringer påvirker sadlens tilpasning og kan kræve en korrektion af sadlens stopning. Dette bør ske, når sadlen ikke længere passer hesten. De fleste har behov for at få sadlen tilrettet en gang årligt, enkelte oftere.


Det er rytteren, der til enhver tid har ansvaret for at overvåge hestens velbefindende, herunder sadlens tilpasning. I tvivlstilfælde kontaktes sadelmageren.


Stopning efter traditioner


Vi har valgt at gøre vores arbejde på den traditionelle - og tidskrævende - måde. Selvom det tager længere tid og er mere omstændigt, har vi valgt denne metode for at yde vores absolut bedste præstation for hesten.


Vi vælger at skille sadlen ad ved hver eneste sadelstopning for at tilpasse sadlens bæreflade nøjagtigt og nænsomt efter hestens konturer. Stoppeulden lægges nøjagtigt ind, lag efter lag. Et håndværk, som kræver præcision og nøjagtighed, og tager lang tid. Til slut sys sadlen atter sammen. Der findes nemmere måder, men da de ofte indebærer et dårligere resultat, har vi fravalgt dem.


Hvis sadlens grundstopning ved nærmere inspektion er i orden, stopper vi som regel videre på denne grundstopning. Dette kaldesfor en almindelig stopning. Ellers må vi tage det hele ud, og begynde forfra med helt nyt uld. Dette kaldes for en ny stopning eller omstopning. Det er ikkesjældent, at vi må udskifte stopningen, selv på helt nye kvalitetssadler.



Samme person fra start til slut


Vi har det arbejdsprincip, at det er samme person som ser hest og sadel, der også udfører den individuelle tilpasning, altså stopningen. Det kan være andre, som skiller og syr sadlen sammen igen, skifter stropper ogevt. grundstropper. mendet er altid samme person, som har set hesten, der laver den individuelle stopning og tilpasning.



Sadelafprøvning


Værkstedet er beliggende i et villakvarter i udkanten af bykernen. For kunder langvejs fra kan vi tilbyde at kundebesøget kan gennemføres her, hvis hesten er rolig og transportvant.

Dette gælder kun stopning og tilpasning af sadel, hvor vi normalt ikke behøver at se hesten under rytter.


For sadelfremvisning og afprøvning under rytter, der kommer langvejsfra, kan vi, for disse kunder, tilbyde at mødes efter aftale på:


Vestegnens Rideklub

Snubbekorsvej 24, Sengeløse

2630 Taastrup