Værd at vide

VÆRD AT VIDE... 

 

 

Kontroller din egen sadel

Korrekt pålægning af sadel

 

Hesten skal stå på et plant underlag med parvis parallelle ben.

Sadlen placeres i det naturlige sadelleje, bag skulderbladets bagkant. Gjorden spændes.

Sadlen skal have fuld bæring på hele bærefladen.

Rytterene skal sidde i balance, altså i sadlens dybeste punkt.

Sadlen må ikke bære udover det sidste ribbens vedhæftning i rygsøjlen.

Sadlen skal ligge helt roligt og støtte på hele fladen uden at klemme.

Der skal være frigang til rygsøjle, skuldre og manke.

 

Hvis ovennævnte er i orden og sadlen type- og tilpasningsmæssigt passer til hesten, og denne er sund og rask og i fornuftig form, så burde der ikke være problemer.

Mange ryttere efterspørger konkrete retningslinjer til en simpel egenkonktrol af sadlens tilpasning på hesten.

 

Opgaven er selvsagt vanskelig, idet der er fare for generalisering af individuelle processer og forhold. Endvidere er der stor forskel dels på rytteres viden og erfaringer på sadelområdet, og dels på hvordan de enkelte forhold opfattes.

 

Så med al mulig forbehold kommer her et forslag:

Testen er opbygget på en fempunktskontrol af vitale funktioner. Testen har et huskeord: SABLR, som er opstillet memo teknisk, altså huskevenligt, således at hvert bogstav repræsenterer et kontrolpunkt.

Visualisér en gruppe husarer til hest. Se deres trukne sabler. Husk ordet SABLR.

 

Sadlen evalueres først lagt på ryggen af hesten uden underlag. Hesten skal stå på et plant underlag med parvis parallelle ben.

 

Skuldre: Følger bomvidden skuldrenes konturer? Se og føl skråt forfra. Ikke for stram, ikke for bred.

Anlæg: Ligger sadlen an på hele bærefladen? Mærk mellem sadlen og hesten om den passer hele vejen. Genneføres bedst uden gjord, men med let pres på sadlen med den anden hånd.

Balance: Er sadlen i balance, og placerer den rytteren korrekt midt i sædet? Se og mærk også sadlens "vandring" ved at presse hhv. for- og bagsvidsel. Tipper den forover eller bagud?

Længde: Er sadlens slutbæring indenfor sidste ribben? Se og mærk efter.

Rygsøjle: Er der plads til rygsøjlen i kammeret, samt frigang til manken fortil? Se og mærk efter.

 

Inspicer derefter sadlen uden hest, og mærk om sadlens bæreflade er jævn og eftergivende, om puderne er symmetriske og om kammeret er minimum 3 fingers bredde.

 

Er alle disse ting i orden, og hesten tilsyneladende har det godt og ikke vægrer sig under opsadling og ridning, er der sandsynligvis intet i vejen. Afviger blot én eller punkter, er det nok tid til at få en fagmands vurdering og evt. efterfølgende tilretning af sadlen.