Vi har altid brugte kvalitets sadler på lager

Alle brugte sadler er kontrolleret og godkendt på vores værksted. Kontrollen omfatter funktionalitet og sikkerhed omkring bommen, stigremslåse, symmetri, frigang i kammeret samt en rimelig læderstand. Vi yder ingen garantier udover dette. Patina og slidtage vil kunne forekomme.

Sadlerne er prissat efter deres stand og efterspørgsel. Prisen er “Over disken”, altså uden afprøvning og tilpasning på hesten – hvis man ønsker dette afregnes det udover.

Brugte sadler er købt som beset, og tages ikke retur. Man kan se og “prøvesidde” sadlerne i vores showroom, men vi udlåner ikke sadler til egen afprøvning.

Sadelbesøg og tjek kan bestilles, og ved besøget kan ønskede sadel afprøves.

Alle sadler er med uldstopning og kan omstoppes/tilpasses. Vi sælger ikke sadler med luft/skum/filtpuder.

Sadlernes stand er bedømt i 3 kategorier: under middel, middel og over middel. Bedømmelsen “Middel” gives for den almindeligt pæne og velholdte brugte sadel uden væsentlig slidtage, og de andre bedømmelser i forhold hertil.

Udvalget ændrer sig hurtigt, så kontakt os for mere info