Brugte sadler

Brugte sadler

Mange er for tiden interesseret i at købe brugt sadel, hvilket er forståeligt. Hellere en brugt kvalitetssadel end en ny "junk"-sadel.


Det gælder dog om at være skarp, da der er virkelig mange faldgruber.


Køb aldrig en sadel uden en professionel sadelmager har været inde over og sige god for den i forhold til hesten. Det er det rene gambling at købe noget, selv efter råd fra staldkammerater eller andre i rideverdenen.

Det kan være fristende at købe sadel direkte af en anden rytter, og sådan foregår det også ofte.


Men vær opmærksom på, at du ingen forbrugerrettigheder har ved privat køb. Tingene er solgt som beset og evt. afprøvet. Der kan være problemer med designet i forhold til hesten, eller deciderede fejl og mangler på sadlen, som du ikke lige kan se,og som du først bliver klar over senere. Så sidder du måske i fælden. Udskiftning af en knækket bom koster tusindvis af kroner. Det er ikke sjældent, det er sket på ældre sadler, og ved privatkøb er du fuldstændig retsløs. Sælger har ikke pligt til at tage sadlen tilbage.


Du kan også købe brugt sadel hos os. Og ja, den er givetvis lidt dyrere end på det private marked. Til gengæld har du både sikkerhed, garantier og rettigheder. Både i forhold til lovgivning og i forhold til at vi som fagfolk står inde for, hvad vi anviser og anbefaler. Spørgsmålet er om ikke det er værd at ofre? Vi har i hvert fald tit måtte overbringe sørgelige nyheder i forbindelse ed privatkøb af sadler uden fornøden faglig bistand.


Igen: Man får hvad man betaler for.


Køb af brugt sadel hos Sadelmageren.dk

Alle brugte sadler er kontrolleret og godkendt på vores værksted. Kontrollen omfatter funktionalitet og sikkerhed omkring bommen, stigremslåse, symmetri, frigang i kammeret samt en rimelig læderstand. Vi yder ingen garantier udover dette. Patina og slidtage vil kunne forekomme.


Sadlerne er prissat efter deres stand og efterspørgsel. Prisen er "over disken", altså uden afprøvning og tilpasning på hesten - hvis man ønsker dette afregnes det udover.


Brugte sadler er købt som beset, og tages ikke retur. Man kan se og "prøvesidde" sadlerne i vores showroom, men vi udlåner ikke sadler til egen afprøvning.


Sadelbesøg og tjek kan bestilles, og ved besøget kan ønskede sadel afprøves.


Alle sadler er med uldstopning og kan omstoppes/tilpasses.Vi sælger ikke sadler med luft/skum/filtpuder.


UDVALGET ÆNDRER SIG HURTIGT, SÅ KONTAKT OS FOR MERE INFO