Professionel reparation af dine ridestøvler

Et af vore andre specialer er reparation og tilpasning af ridestøvler. Vi har et veludstyret skomageri, hvor vi udfører de forskellige arbejdsopgaver: Syninger, nye hæle og såler, blokning, samt udskiftning af lynlåse mv.

Vi kender ridemiljøets og vejrligets krav til udførelsen af reparationerne. Og derfor er der forskel på de ting, som vi laver, i forhold til at indlevere tingene i den lokale hælebar. Det kan stadig betale sig at reparere kvalitetsfodtøj.

Sådan gør du

Hvis du vil have blokket støvlerne, skal du ringe og bestille tid. Så møder du op – helst om eftermiddagen – i ridebukser og bliver målt.

Selve blokningen tager en uges tid. Så møder du op igen for at prøve støvlerne. Alle andre reparationer kan bare indleveres uden aftale, og uden den aktuelle rytter møder op.

Vores skomager er på deltid, så vi er nødt til at samle opgaverne sammen. Du skal derfor altid regne med ca. 14 dages ventetid på sko-og støvlereparationer (minus blokninger, som tager 1 uge).