Ny forskning

Nye undersøgelser om den bomløse sadel, viser at bomløse sadler også kan trykke hesten.

Det engelske sadelmagerlaug The Society Of Master Saddlers gennemførte for et par år siden det første pilotstudie med trykmålinger af bomløse sadler kontra bomsadler. Tendenserne var klare, selvom testmængden var for spinkel til en generel konklusion. Nu har så professor Hillary Clayton ved Michigan University gennemført en række undersøgelser og tests, som danner baggrund for en egentlig konklusion.

Denne er at den bomløse sadel rent faktisk indvirker på hesten med et for voldsomt tryk lige under rytteren. Nu er der mange typer bomløse sadler, og forskellige er testet med samme tendens. Samtidig står det dog klar, at den ukorrekt udvalgte og forkert tilpassede bomsadel indvirker med et endnu værre tryk. Bedste resultat fremkom ved ridning i en korrekt udvalgt og korrekt tilpasset bomsadel.

Så havde de alligevel ret, de gamle romere, og andre gamle kulturfolk før dem. I alle historiske udgravninger hvor man har fundet rideudstyr, har sadlerne altid haft en bom. Allerede dengang vidste man, at rygsøjlen skulle friholdes fra tryk, og vægten fordeles væk fra denne, via bommen ud på siderne.

gladcreative