Sadelmagerens kunder siger

Den Kongelige Livgarde

Af oberst, kammerherre Lasse Harkjær, chef for Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab. Tidligere chef for Den Kongelige Livgarde

Sadelmager Brian Rützou er en af Den Kongelige Livgardes mest trofaste samarbejdspartnere. Rützou har i mere end 20 år arbejdet for Livgarden. Livgardens bjørneskindshuer er kendt af enhver i Danmark og blandt de mange turister, der besøger København. Huerne er fremstillet hos Rützou, og de bliver lavet efter gamle håndværksmæssige traditioner, som Rützou har tilegnet sig fra den tidligere leverandør. Huerne bliver også repareret hos Rützou. Grundighed og det gode håndværk kendetegner det arbejde, som Livgarden får leveret.

Sadelmager Rützou laver også en lang række andre ting for Livgarden. Der er ikke den opgave – stor eller lille – der ikke kan løses, og opgaver Livgarden ikke selv lige har en løsning på, bliver gladeligt givet videre, for vi ved at de bliver løst. Det er kendetegnende at opgaverne bliver løst grundigt, nøjagtigt, ifølge traditionerne og så er det altid leveret til tiden – eller lidt før. Er man i tvivl om den seriøsitet og orden der lægges for dagen, så skal man bare besøge det lille værksted i Taastrup – så er man overbevist.

Københavns Politis Rytteri (nu desværre nedlagt)

Af tidl. staldmester Anne Houmann Carlsson, Københavns Politis rytterisektion

“Vi har i Københavns Politis Rytterisektion haft Brian Rützou som sadelmager i 10 år. Vi har brugt Brian Rützou til både køb af sadler, tilpasning af disse, men også til fremstilling af specialudstyr, som vi bruger til vores politiheste. Firmaet er altid meget seriøst, og der bliver altid fulgt op på det udførte arbejde. Men ikke mindst er de gode til at komme med løsninger på vores til tider specielle krav til udstyr.”

Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste (“KVL”)

Af Pia Haubro Andersen, dyrlæge, PhD, Dr.med.vet. Professor i stordyrskirurgi

“Brian Rützou har i en årrække leveret en fremragende og meget pædagogisk undervisning til vores heste-dyrlæge studerende i sadeltilpasning og sadelproblemer. Emnet er svært, og rigtig mange haltheds/ryg problemer stammer fra dårligt tilpassede sadler. Brian har virkelig formået at få de studerende til at forstå sadlens mysterier, og også illustreret hvorfor det er en kunst at tilpasse sadlen ordentligt. Hans undervisning bidrager derfor i høj grad til opmærksomheden på hestens velfærd.

Brian har altid fået top-evaluering af de studerende, og jeg håber at han også i fremtiden vil afse tid til at undervise dyrlæge-studerende her på Københavns Universitet.”

Mikala Linco

Af rytter og hesteejer Mikala Linco

“Jeg har haft hest i mange år, og har brugt Sadelmager B.K. Rützou med succes flere gange. Da jeg investerede i en ny hest var jeg glad for at der fulgte en kvalitetssadel med, i forventning om at det var det bedste for hesten. Og jeg ville ikke ændre noget, som fungerede. Efter et halvt års tid valgte jeg alligevel at kontakte Sadelmager B.K. Rützou, for at få deres vurdering.

Brian Rützou mente at bommen var for smal, og da jeg samtidig havde svært ved at finde mig tilrette i sadlen, valgte jeg at investere i en ny Passier Grand Gilbert. Et valg jeg er meget glad for. Min hest går med mere ryg- og skulderfrihed, og har i det hele taget fået mere bevægelse.”

Dorthe Kent

af rytter og hesteejer Dorthe Kent

“Jeg har igennem 6 år kommet hos Brian, og har altid følt at jeg har været i gode hænder. Lige fra at komme med en hoppe der var skæv, kunne Brian finde en sadel og rette den til. Ved første forsøg sad den lige i skabet, og jeg husker at jeg var ganske imponeret.

Det er også rart at komme og få tilset sin sadel, og få at vide at den ligger godt, og at er ikke er behov for ændringer. Det bekræfter mig i, at Brian er professionel, og at jeg får en ærlig og reel mening og udtalelse.

Hanne Vaaben

Af rytter og hesteejer Hanne Vaaben

“Hvor går man som nybagt hesteejer hen, når man gerne vil købe en sadel til sin prægtige ganger? Til en såkaldt ”sadelmager” hos en rideudstyrsbutik naturligvis!

Det var i hvert fald mit udgangspunkt, dengang jeg i 2003 var blevet stolt hesteejer. Ja, sådan kom jeg i kløerne på en ukyndig sadelsælger hos en kendt rideudstyrsbutik – jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at det havde været en stor fejl og så kom Sadelmager Brian Rützou på banen i stedet for… En staldkammerat anbefalede mig at ringe til Brian og det har jeg aldrig fortrudt.

Jeg har den samme dressursadel, som jeg købte fra ny i 2003 og den fungerer upåklageligt til min Connemara. Engang imellem skal stopningen tilrettes og det klarer Brian hurtigt og den ligger altid helt perfekt, når jeg får den tilbage
.
I starten af 2008 købte jeg en Oldenborger og med denne hest har vi været igennem lidt af hvert, før vi endelig fik en sadel, som fungerer rigtig godt til en bred hest med et markeret mankeparti. Brian kom ud til os to gange med forskellige sadler, som blev prøvet på hesten med og uden rytter, før vi fandt den helt rigtige sadel til hesten.

Jeg har altid fået god og hurtig service til fair priser. Min oplevelse er, at Brian giver sig god tid, når der skal prøves sadler til evt. køb. Han giver også gerne gode råd og forklarer tingene på en forståelig måde. Igennem årene har jeg brugt Brian til årligt tjek af dressur- og springsadler samt tilretning, når det har været nødvendigt. Desuden har jeg købt et par sadler af ham, som jeg har været rigtig glad for!

Jeg tøver aldrig med at anbefale Brian Rützou!”

Familien Fersner

Af ryttere og hesteejere Silke, Simone og Maria Fersner

“Igennem 6 år har vi samarbejdet med Brian Rützou, omkring kontrol og tilretning af sadler, samt køb af nye. Altid med kyndig, grundig og professionel vejledning. Vi har altid følt os i gode hænder, og aldrig tvivlet på hans ekspertise og rådgivning. Arbejdet har altid været lavet grundigt og hurtigt, med forståelse for vilkårene for en konkurrencehest.

Vi synes at Brian Rützou klart adskiller sig fra mange andre aktører, da vi føler vi altid er blevet lyttet til og forstået. Vi har aldrig følt at vi bare skulle ekspederes hurtigt gennem systemet, eller der bare skulle laves et hurtigt salg. Derfor kan vi kun anbefale Rützou, som vi anser som fagmand til fingerspidserne.”

Sleipnir-Naturridning

Af Henriette B. W. Andersen

“Som ejer af et turridnings- og undervisnings sted med mange islandske heste, er det vigtigt at samarbejde med en dygtig og professionel sadelmager.

Jeg har gennem mange år brugt sadelmager Brian Rützou. Brians ekspertise når det kommer til sadler til islandske heste er stor, og jeg har været godt hjulpet af ham bla. efter køb af nye heste, hvor sadler jeg havde i forvejen, skulle vurderes i forhold til, om de kunne passe en ny hest her og nu, eller skulle omstoppes eller slet ikke passede.

Skønt jeg selv i forvejen via bl.a. Brian har en god fornemmelse for hvad der passer af sadel til den enkelte hest, rådfører jeg mig altid med Brian.

Brian har stor ekspertise på sit felt og man er i trygge hænder hos ham. Han har samtidig en god kontakt til hestene og forstår at se på deres fysik i forhold til sadlers problemer, tilpasningsmuligheder mv. Brian har også været god til at rådføre mig i forhold til valg af anden sadel set i forhold til den enkelte hest, samt givet gode råd og vejledning til anden hjælp til hesten fx træning, kiropraktik ved skævheder hos hesten mv.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Brian Rützou, og giver gerne mine egne kunder med egne heste kontakt til Brian, såfremt de står med sadler som skal omstoppes”.