Salg af brugte sadler hos Sadelmageren

Mange er for tiden interesserede i at købe brugt sadel, hvilket er forståeligt. Hellere en brugt kvalitetssadel, end en ny “junk”-sadel.
Det gælder dog om at være skarp, da der er virkelig mange faldgruber.

For det første: Køb aldrig en sadel, uden en professionel sadelmager har har været inde over og sige god for den i forhold til hesten. Det er det rene gambling at købe noget selv efter råd fra staldkammerater eller andre i rideverdenen.

Det kan friste at købe sadel direkte af en anden rytter, og sådan foregår det også ofte. Men vær opmærksom på, at du ingen forbrugerrettigheder har ved privat køb.

Tingene er solgt som beset og evt. afprøvet. Der kan være problemer med designet i forhold til hesten, eller deciderede fejl og mangler på sadlen, som du ikke lige kan se. Og som du først bliver klar over senere. Og så sidder du måske i fælden. Udskiftning af en knækket bom koster tusindvis af kroner. Det er ikke sjældent det er sket på ældre sadler. Og ved privatkøb er du fuldstændig retsløs. Sælger har ikke pligt til at tage sadlen tilbage. Du kan også købe brugt sadel hos os. Og ja, den er givetvis lidt dyrere end på det private marked. Til gengæld har du både sikkerhed og garantier og rettigheder.

Både i forhold til lovgivning og i forhold til at vi som fagfolk står inde for hvad vi anviser og anbefaler. Og det er spørgsmålet om den sikkerhed ikke er det ekstra værd at ofre? Vi har i hvert fald tit måtte overbringe sørgelige nyheder i forbindelse med privatkøb af sadler uden fornøden faglig bistand.

Igen: Man får hvad man betaler for.

Se på brugtsiden hvad vi garanterer i forbindelse med køb af brugt sadel hos os.