Faresignaler fra hest og sadel

Der er altid nogle faresignaler, som fortæller dig at der er noget galt. Det er vigtigt, at du prøver at sætte dig ind i dem, og kan genkende dem. Du skal lære at ”læse” hesten og dens adfærd. Det er f. eks. ikke normal adfærd, at hesten prøver at ”flygte” fra sadlen. Dette bør fortælle dig, at der er noget galt, og at du skal have en kvalificeret sadelmager på banen.

Nogle af de typiske faresignaler ved sadelproblemer kunne være:

Hesten:

  • Hesten reagerer modvilligt under opsadling. Hesten ved, at nu 
kommer det til at ”gøre ondt” og reagerer i sagens natur med
 modvilje.
  • Hesten virker ikke fri og glad i ridningen. Hesten har problemer og evt. smerter og har derfor ikke den normale arbejdsglæde.
  • Hesten lægger ikke ryggen til. Hesten ved at det gør ondt at lægge
ryg til, og undviger og aflaster derfor ved ikke at bruge ryggen.
  • Hesten virker låst og lidt stikkende i gangen. Hesten har ikke mulighed for at udfolde de fulde bevægelser, og går derfor småt for at undgå smerte.
  • Hesten er øm et eller flere steder i sadellejet. Gentagne smertepåvirkninger sætter sig til permanent ømhed, trykninger og
 infiltrationer.
  • Hesten har ikke et normalt svedmønster, som skal følge hele sadlens
 bæreflade (se også underlaget). Rytteren er ikke i balance og hesten
belastes for hårdt på et eller flere punkter istedet for på hele
bærefladen.
  • Der er tydelige mærker i sadellejet, som indikerer at noget er galt: Sår, hårløshed mv. Sadlen passer ikke, og bevæger sig og ”gnider” under ridningen. Bemærk dog: Mange heste får hårløse pletter specielt bagtil i vinterperioden. Hårene svækkes og gnides ofte af når de er klippet. Hvis sadlen ligger fast og i god balance, underlaget
ikke er for småt, pletterne er symmetriske og ikke er ømme, er det
normalt ikke noget problem. Prøv evt. et andet underlag.

Sadlen:

  • Sadlen er for lang. Se ”faglig viden” – ”korrekt pålægning”.
  • Sadlen ligger ikke i balance. Rytteren sidder ikke midt i sædet ”i balance”, men sidder enten for hårdt bagtil (her er der ofte også
problemer med at fastholde underschenklerne) eller ”falder ud” af
sadlen, altså for langt fremme.
  • Sadlen ligger ikke roligt på hesten. Sadlen vipper, bumper, ruller, glider rundt på hesten.
  • Sadlen glider til en side. Rytteren skal hele tiden ”træde ned” i
 stigbøjlerne til én side for at opleve at sadlen ligger lige.