Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bliver man sadelmager?

Mange ryttere har en drøm om at gøre deres hobby til deres levevej, og nogle af dem har romantiske forestillinger om sadelmagerens arbejdsliv. Men arbejdet som sadelmager er også hårdt, snavset og beskidt, og stiller store krav til kræfterne. Der skal mere end almindeligt gode arm- og fingerkræfter til at håndsy dag efter dag. Og så skal der arbejdes hårdt og længe for at få tingene til at hænge sammen.

Uddannelsen kan ikke mere fås i Danmark. Man skal til udlandet for at få et svendebrev i dag, og der er ikke ret mange arbejdspladser at få. De fleste arbejder som selvstændige, og mange har noget andet ved siden 
af. For sadelmageren er sidste led i fødekæden. Når konjunkturerne er gode, får folk lavet sadler, og køber nye sadler. Når det ikke går så godt, er sadelområdet det første der bliver sparet væk. Og så er man nødt til 
at have noget andet. Der er ikke mange der lever af kun at stoppe sadler om.

Vores vurdering er at landet nu er dækket med det antal sadelmagere, som der er arbejde til. Men Sjælland og navnlig den nordlige halvdel oplever en tilgang udover hvad der er arbejde til. Det vil bevirke at der vil værre færre som kan arbejde i faget på fuld tid, mens der bliver flere, som har faget som et bijob. Dette er ikke nogen ønskværdig udvikling for faget og det faglige niveau. Vi har bl.a. derfor valgt, at vi ikke tager praktikanter og elever ind.

Hvilke sadler er gode?

Dette spørgsmål bliver vi ofte præsenteret for, og efterfølgende forventer spørgeren at få en opremsning af et antal sadelmærker… Jamen i forhold til hvad? I forhold til din hest, eller i forhold til din økonomi eller hvad? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. De sadler der vil kunne passe en given hest vil være gode for denne hest. Om de er gode for rytteren, må denne selv afgøre. Så kan man tale om hvad man får for pengene, altså sadlens kvalitet og brugsværdi i forhold til prisen.

Der må vi sige, at en rigtig god kvalitetssadel i dag ligger på omkring 12.000.- kroner og opefter som ny. Nye lædersadler til 6-7000 kr. har som regel en tilsvarende dårligere pasform og opbygning. Og endnu værre med de billigere. Man skal holde sig fra nye sadler til et par tusind kroner. De er intet værd. Omvendt må man sige at køber man sadler i 20-30.000.- kroners klassen, så er de også betalt! De er ikke dobbelt så gode som dem til en noget lavere pris. Men man betaler meget oveni for navnet. Gå efter en lædersadel i et godt moderne design, der har en fjederbom og kan stoppes om. Og vil man være sikker på kvaliteten, så køb sadler fra de traditionelle producentlande, England og Tyskland. Så er man ikke helt på afveje.

Hvor tit skal sadlen stoppes om?

Et godt spørgsmål, som kan besvares ganske kort og præcist: Det skal den, når den ikke længere passer hesten!

Hestens udvikling er betinget af mange faktorer: Alder, fodring, træning, sygdom, trivsel, osv. Og det er vigtigt at forstå at hestens udvikling ikke er statisk, men at hesten vil udvikle sig hele tiden. Og dermed vil sadlen også skulle justeres og tilpasses. I enkelte tilfælde udskiftes undervejs. Når hesten siger fra overfor sadlen er det tid at få den kontrolleret af sadelmageren. Så længe tingene virker, og hesten er sund og rask og glad, så stopper vi ikke sadlen om.

De objektive kriterier for sadlens tilpasning er nævnt på vores side under ”korrekt pålægning”: Hesten placeret med parvis paralelle ben på et plant underlag. Sadlen skal være placeret i det naturlige sadelleje. Der skal være fuld bæring. Rytteren skal sidde i balance. Der må ikke være bæring udover sidste ribben. Sadlen skal ligge an og støtte uden at klemme. Der skal være plads til skuldre, manke og rygrad.

Hvad hvis hesten har asymmetrisk muskulatur?

Hvis hesten har en asymmetri i ryg- eller skuldermuskulaturen, vil det volde store problemer i ridningen, idet sadlen vil forskubbe sig fra centerlinjen, og sadel og rytter glide ud eller ned til en side. Dette er en sag for dyrlægen, evt. kiropraktor og smed. Problemets rod skal findes og en genoptræningsplan skal iværksættes.

Som udgangspunkt stopper vi ikke sadlen asymmetrisk, idet vi risikerer 
at fastholde hesten i det dårlige mønster. Sadelmagerens rolle er at få sadlen til at være lige og symmetrisk. Men sadlen skal selvfølgelig have hjælp til at ligge korrekt under ridning. Her er det tit bedst at rytteren selv tildanner et stykke skumgummi, folder et bandageunderlag eller lignende og ligger ind mellem underlag og sadel. Men husk, at dette skal aflastes, altså gravist formindskes i takt med at udviklingen vender.

Sadlen glider frem, hvad skal jeg gøre?

Det er jo et komplekst spørgsmål med mange mulige svar. Det er behandlet på siden under ”sadelproblemer”. Men vi er nødt til at kigge på både sadel og hest. Mange ryttere siger de har et sadelproblem. 
Men det viser sig nogle gange at de også har et hesteproblem. Og sadelmageren kan kun hjælpe med det første! Vi kan hjælpe med at konstatere om sadlen er i orden, og få det rettet hvis det ikke er tilfældet. Så kan vi sådan set ikke gøre mere. Vi er sadelmagere, ikke hestemagere.

Hvis sadlen glider frem fordi hesten er for tyk og/ eller umarkeret i sadellejet, så må rytteren tage ansvar for dette, og sætte ind evt. med andre eksperter på fodring, træning, foldadgang og boksstrøelse. Og hvis ikke et antiglideunderlag kan holde sadlen på plads, så er der kun den gode, gamle halerem tilbage, som kan bruges midlertidigt indtil hestens form en genvundet, og den bliver i stand til selv at holde på sadlen. Alle problemer er ikke nødvendigvis løst med en sadeltilpasning/omstopning.

Hvad når hestens ryg er for kort til den sadel der passer mig?

Svaret på dette spørgsmål er lige så kort som det er hårdt: Skift hest! Hverken hest eller rytter bliver lykkelige i denne kombination. Man kan spare mange ærgrelselser, penge og spildt tid ved at indse dette fra starten. Der skal være en vis forligelighed i den samlede ekvipage. Det nytter ikke noget at prøve at forlige en hest der max. kan bære en 16” sadel med en rytter, som har brug for en 17,5” eller 18” sadel for at sidde korrekt. Det er dømt til at mislykkes. Omvendt kan man heller ikke forene en lille smalhoftet rytter med en meget stor, bred hest. Proportion, harmoni,og lidt mere selvkritik!