6 tegn på din sadel ikke er god

  • Hesten reagerer modvilligt under opsadling (Du har ikke tidligere haft problemer med at sadle op og gøre klar, nu viser hesten tydeligt, at den ikke bryder sig om det)
  • Hesten virker ikke fri og glad (Du kender din hest, og ved at den normalt er glad for at arbejde, pludselig er dette ændret)
  • Hesten lægger ikke ryggen til (Den undgår at spænde ryggen, og du har svært ved at samle den. På stalden aflaster den ryggen ved at strække ud) 
  • Hesten har en låst og stikkende gang (Den tidligere store og spændstige gang er afløst af korte og stikkende bevægelser)
  • Hesten har mærker og ømhed i sadellejet (Indtryksmærker efter sadelpuderne samt unormal ømhed i sadellejet er kedelige tegn)
  • Unormalt svedmønster på underlaget (Underlaget “sladrer” fint om sadlens funktion. Et godt gennemsvedt og beskidt underlag er bedst. Det normale svedmønster er symmetrisk og fylder hele bærefladen. Det ses tydeligt, hvis sadlen er markant mere beskidt og gennemsvedt i den ene ende, eller hvis mønstret er asymmetrisk)

gladcreative